
Foto af: Thomas Frøde Kvistholt
Psykoterapi i København
Der er mulighed for online & fysiske sessioner
Der kan være flere grunde til at starte i et samtaleforløb. Somme tider gør livet ondt.
Vi kan opleve traumatiske begivenheder, store omvæltninger eller livsforandrende beslutninger, andre gange kommer det snigende over tid. Terapi kan være givende når vi står et udfordrende eller vanskeligt sted i livet og ønsker forandring.
Sammen med dig, vil jeg være undersøgende på, hvad du kommer med, hvor du gerne vil hen og hvad der står i vejen.
Det er min kompetence og mit ansvar at stille relevante og respektfulde spørgsmål, så vi sammen finder vejen og tempoet. Alle forløb er forskellige.
Vi skal sammen spore os ind på, hvad der er vigtigt og meningsfyldt for dig og bruge denne viden til at vejlede og motivere dig, når du foretager ændringer i dit liv.
Rent teoretisk arbejder jeg ud fra en metode ved navn Acceptance & Commitment Therapy, i daglig tale forkortet og udtalt som ACT. Derudover henter jeg inspiration fra bl.a. Metakognitiv terapi og Choice Theory.
Overvejer du at starte i terapi?
Du er velkommen til at kontakte mig.
Book en gratis 25 minutters afklarende samtale her.
Der kan være flere grunde til at starte i et samtaleforløb. Somme tider gør livet ondt.
Vi kan opleve traumatiske begivenheder, store omvæltninger eller livsforandrende beslutninger, andre gange kommer det snigende over tid. Terapi kan være givende når vi står et udfordrende eller vanskeligt sted i livet og ønsker forandring.
Sammen med dig, vil jeg være undersøgende på, hvad du kommer med, hvor du gerne vil hen og hvad der står i vejen.
Det er min kompetence og mit ansvar at stille relevante og respektfulde spørgsmål, så vi sammen finder vejen og tempoet. Alle forløb er forskellige.
Vi skal sammen spore os ind på, hvad der er vigtigt og meningsfyldt for dig og bruge denne viden til at vejlede og motivere dig, når du foretager ændringer i dit liv.
Rent teoretisk arbejder jeg ud fra en metode ved navn Acceptance & Commitment Therapy, i daglig tale forkortet og udtalt som ACT. Derudover henter jeg inspiration fra bl.a. Metakognitiv terapi og Choice Theory.
Pernille Psykoterapeut MPF
Mit navn er Pernille, født 1981, bor i København og er uddannet psykoterapeut MPF.
Jeg tilbyder samtaleterapi til voksne og unge over 15 år.
Min hånden-på-hjertet mission er at være autentisk som menneske og som terapeut, og at skabe et trygt rum og samtaler der forandrer.
Sammen skal vi være nysgerrige og skrue op for livet.
Bag mig har jeg et langt og rigt arbejdsliv. Jeg har af flere omgange boet og arbejdet i udlandet, senest en 2-årig periode i New York.
Jeg modtager jævnligt supervision, er opdateret på aktuel forskning og deltager løbende i efteruddannelser, kurser og workshops.
Jeg anser det som en faglig professionel forudsætning for mit virke som terapeut.
Som terapeut og medlem af Dansk Psykoterapeutforening arbejder jeg i overensstemmelse med reglerne om etik og tavshedspligt.
2024 – Nuværende
Frivillig telefonrådgiver på Livslinien – anonym selvmordsforebyggende rådgivning for mennesker i krise, efterladte og deres pårørende
2023-2024
2-årig specialistuddannelse i Acceptance & Commitment Therapy ved psykolog & certificeret ACT-trainer Rikke Kjelgaard
2023-2024
Forskningsuddannelse ved Dansk Psykoterapeutforening
2020-2024
Psykoterapeut uddannelse ved (level 2-4) www.psykoterapeuterne.dk
2021
Certificeret Neokognitiv terapeut med speciale indenfor Metakognitiv terapi MCT, Neokognitivt institut (level 1)
2021-2023
Miljøterapeut på opholdssted for unge i alderen 13-29 år med psykiske udfordringer og diagnoser

Foto af: Thomas Frøde Kvistholt
Klienter siger
Mand 24 år”I løbet af mit forløb, er jeg blevet mere bevidst omkring de valg jeg træffer i min hverdag.
Jeg har lært nogle nye måder at opfatte mine tanker på, som har gjort, at jeg føler mig bedre udstyret til at tackle mine kampe.
Det har været en rigtig god oplevelse at arbejde med Pernille, og det har været et meget trygt og positivt rum, hvor man altid har kunnet tale frit.
Det har også været hjælpsomt at arbejde med en fremadrettet tilgang, som jeg føler har givet mig nogle konkrete værktøjer jeg kan bruge i fremtiden”
Andrea 38 år”Mine varmeste anbefalinger går til Pernille Folkersen. Under mit ACT-forløb blev jeg både udfordret, bekræftet og mange følelser kom i spil. Pernille gav mig forskellige opgaver og værktøjer relateret til mit forløb. Jeg havde undervejs perioder, hvor det var svært for mig at se meningen med terapien. Men efter en tid, kunne jeg begynde at mærke, hvordan den måde Pernille havde arbejdet med mig, gav mening. Pernille er nærværende, fagligt dygtig og formår at sætte gang i refleksionerne. Tak for at hjælpe mig videre efter en svær tid”
Nikolaj 28 år”Jeg har været klient hos Pernille i cirka et halvt år og har fået en masse gode værktøjer og metaforer til at håndtere dagligdagen på. Jeg kan mærke en stor forbedring i, hvordan jeg tænker og føler. Hun har mine varmeste anbefalinger”
Katrine 31 år
”Gennem mine sessioner med Pernille over en periode på 6 måneder, lærte hun mig bl.a. omkring bevidst nærvær. Det at lære at være med de tanker og følelser der er, og nysgerrig og observerende tillade dem at være der. Pernille gør brug af praktiske øvelser, hvilket for mig gjorde det mere konkret og håndgribeligt – akkurat som mine reflektionsøvelser fra gang til gang gjorde. Her var Pernille fra start meget direkte med, at øvelser kun er i det omfang jeg havde mod og overskud til det. Fra da jeg mødte Pernille første gang følte jeg mig tryg. Pernille er autentisk, og du mærker hende, og ikke blot en professionel terapeut. Det er, for mig, to værdier jeg bliver nødt til at møde før jeg kan åbne op. De varmeste anbefalinger herfra”
Hjælp til
Lavt selværd & selvtillid
En fællesnævner for mange af mine klienter er en tvivl og usikkerhed på deres værd og deres præstationer.
At kæmpe med manglende tillid til sig selv kan opleves på mange måder. Det kan føles tungt og ensomt når den indre kritiker får dig til at tvivle på dig selv og dine evner. Tankerne om “ikke at være god nok” eller ”gøre det godt nok” kan holde dig tilbage fra at forfølge dine drømme eller indgå i meningsfulde relationer.
Typiske tegn på lavt selvværd
• Du sammenligner dig med andre og føler dig mindre værd
• Du har svært ved at sætte grænser og har en tendens til at please andre
• Du er ofte selvbevidst blandt andre og fremstår som en filtreret udgave af dig selv
• Du har en tendens til at kritisere og nedgøre dig selv, og det du gør
• Du er bange for at blive “afsløret” som ikke god nok
• Du har svært ved at mærke og prioritere dine egne behov
• Du søger ofte andres bekræftelse og anerkendelse
• Du føler dig grundlæggende forkert eller utilstrækkelig
• Du har svært ved at træffe og fastholde beslutninger
• Du føler dig uinteressant og måske som en belastning for andre
Hvordan kan terapien hjælpe?
• At identificere det der virkelig betyder noget for dig
• At udvikle din evne til at håndtere svære tanker og følelser
• At forstå og forholde dig anderledes til din indre kritiker
• At møde dig selv med venlighed og nysgerrighed
• At blive skarpere på dine behov og grænser
• At reducere behovet for at undskylde og forklare dig selv
• At opdage at du er mere end dine tanker om dig selv
• At tage betydningsfulde skridt mod det liv, du ønsker
• At forstå at handling kommer før følelsen af selvværd
• At opbygge ægte tillid til dig selv og dine evner
Sådan forgår terapien
Med udgangspunkt i Acceptance and Commitment Therapy (ACT) hjælper jeg dig med at opbygge et sundere forhold til dig selv. Det handler ikke om at “fjerne” negative tanker, men om at ændre dit forhold til dem, så de får mindre magt over dit liv.
Gennem dialog og konkrete værktøjer støtter jeg dig i at bevæge dig med større selvforståelse mod det liv, du ønsker at leve. Mellem vores sessioner omsætter du det vi arbejder med til handling i dit liv. Vi taler om dine erfaringer, justerer tilgangen og finder nye veje frem. Det er gennem denne proces – at øve, afprøve, evaluere og tilpasse – at varig forandring sker.

Kort om ACT
ACT handler ikke om at symptomreducere, i stedet er fokus på at skrue op for livet.
Det handler om, at bevæge sig hen imod noget ønskeligt frem for flugten fra det ubehagelige.
Hvad er vigtigt for dig? Hvad vil du gerne her i livet og hvordan vil du gerne være, både overfor dig selv og andre, til trods for livets uundgåelige ubehag og smerte?
Vi arbejder med at ændre eller udvide handlemønstre.
Hvordan reagerer du på det du oplever, og hvordan vælger du at være med det der er?
ACT er en forskningsbaseret metode, der hører under den såkaldte tredjebølge af kognitiv terapi.
Metoden blev grundlagt i 1980’erne af den amerikanske psykolog Steven Hayes i samarbejde med hans kollegaer Kirk Strosahl & Kelly Wilson.
Det er en terapiform, der har vist gode resultater på tværs af forskellige problemstillinger og diagnoser som bl.a. angstlidelser, stress, depression, misbrug, kroniske smerter, trauma og lavt selvværd.
I et ACT terapiforløb bevæger vi os ved hjælp af øvelser, metaforer og reflektion
imellem 6 centrale områder, der alle er forbundet og påvirker hinanden.
Kodeordet er fleksibilitet & anvendelighed
Accept
At slippe modstanden, kampen og kontrollen – bl.a. omkring det, du ikke kan forandre.
At møde dig selv med tålmodighed og omsorg
Defusion
At håndtere svære tanker og følelser så de fylder mindre, tager mindre energi og opleves som mindre farlige eller styrende.
At adskille dig og det der fylder
Nuet
At rette ikke dømmende opmærksomhed mod det der er, her og nu.
At styrke forbindelsen til nuet og nærværet, til dig selv og dem omkring dig
Perspektiv
At opdage nye perspektiver samt håndtering af begrænsende fortællinger om dig selv, andre og omverdenen.
At iagttage dig selv udefra
Handling
At mærke fleksibilitet og handlekraft i at tage aktive valg – også når det er svært.
Indsigt i dine handlemønstre, og opdage veje til at bryde dem.
At gøre det, der betyder noget
Værdier
At vide, hvad der er vigtigt og meningsfyldt for lige præcis dig, uden filter og fri for andres forventninger.
At tage bevidste og værdistyrede til- og fravalg
Accept
At slippe modstanden, kampen og kontrollen – bl.a. omkring det, du ikke kan forandre. At møde dig selv med tålmodighed og omsorg
Defusion
At håndtere svære tanker og følelser så de fylder mindre, tager mindre energi og opleves som mindre farlige eller styrende.
At adskille dig og det der fylder
Nuet
At rette ikke dømmende opmærksomhed mod det der er, her og nu.
At styrke forbindelsen til nuet og nærværet, til dig selv og dem omkring dig
Perspektiv
At opdage nye perspektiver samt håndtering af begrænsende fortællinger om dig selv, andre og omverdenen.
At iagttage dig selv udefra
Handling
At mærke fleksibilitet og handlekraft i at tage aktive valg – også når det er svært.
Indsigt i dine handlemønstre, og opdage veje til at bryde dem.
At gøre det, der betyder noget
Værdier
At vide, hvad der er vigtigt og meningsfyldt for lige præcis dig, uden filter og fri for andres forventninger.
At tage bevidste og værdistyrede til- og fravalg
Priser
I den afklarende samtale vil jeg undersøge, hvad du kommer med, hvor du gerne vil hen, og hvad der står i vejen. Det er samtidig en forventningsafstemning og et kemicheck.
Der er mulighed for online & fysiske sessioner.
Samtaler afholdes også på engelsk.
Betaling foregår efter endt session via bankoverførsel.
Jeg glæder mig til at tale med dig.
Venteværelset på klinikken på Vesterbro
Jeg er underlagt og lever op til Databeskyttelsesforordningens regler om beskyttelse af personoplysninger,
samt Dansk Psykoterapeutforenings etiske regelsæt